BAROKHAVEN
SØHOLT OG BAROKHAVEN

BAROKHAVEN

Kære havegæster
Velkommen til Søholt Barokhave. Haven her er anlagt i 1690'erne, dvs. at de ældste hækkeplanter her, avnbøgene, stadig sætter skud og nye blade hvert eneste forår, selvom de har rødder der mere end 300 år gamle.

Forbilledet til Barokhaven stammer fra datidens franske havekunst, som den blandt andet kan opleves på Versailles, som var det førte sted, hvor man anlagde de stramme alléer og stier omkranset af geometriske hække. Man var optaget af rumfornemmelsen, af lys- og skygge- virkningerne på stierne og solens spil gennem hækkene og de grønne blade.
 
 
Haven her er anlagt i 1690érne, dvs. at de ældste hækkeplanter her, avnbøgene, stadig sætter skud og nye blade hvert eneste forår, selvom de har rødder der mere end 300 årgamle. Forbilledet til denne have stammer fra datidens franske havekunst, som den blandt andet kan opleves på Versailles, som var det førte sted, hvor man anlagde de stramme alléer og stier omkranset af geometriske hække. Man var optaget af rumfornemmelsen, af lys-og skygge-virkningerne på stierne og solens spil gennem hækkene og de grønne blade. Barokhaverne har typisk en hovedakse, som har kunnet forbindes i lige linje med hovedhuset. For det var vigtigt at have og hus hørte sammen og var forbundet symmetrisk og i lige linier.
Den sammenhørighed findes ikke længere her på Søholt, for hovedbygningen er første gang renoveret i starten af 1800tallet og dengang rev man to side længer ned og løsrev dermed have og hus-symmetrien.Vandbassiner og spejldamme er typiske for barokhaverne og her harvi genskabt ”spejlene”, da vi i 2007 startede med at renovere haven med støtte fra Realdania. Det var et omfattende projekt,som involverede landskabsarkitekter, gartnere, konsulenter og realdaniafolk, som sammen med os, skulle finde frem til en ny barokhave,tro mod sin oprindelse og historie, men også overkommelig i forhold til vedligeholdelse og et moderne liv.Vi plantede 4.000 nye planter. Bøg, avnbøg, lind og frugttræer, genskabte fontænen,og springvandet i midten og arbejdede på at skabe forskellige rum i haven, som kunne give sine egne oplevelser og stemning. Der er frugthave rum, med gamle æbleog pæresorter og højt græs med slåede stier. Her er poesi og skiftende dufte og farver.

De rum, hvor græsset er slået,og der ikke er træer eller bede,indbyder til et picnictæppe eller en koncertoplevelse og det vil vi arbejde på i fremtiden. Det kan også blive til en skulpturudstilling eller leg med lysog lyd i tusmørket. Rummene er åbne for idéer. I midten af cirklen,omkranset af to rækker hække,har vi plantet magnolia, paradisæbler, bærmistel og japanske kirsebær. Det er blomstrings- rummet. Hvidt og lyserødt i foråret, rødt, gult og orange i efteråret og i vintertid bliver træernes grene til nøgne silhuetter mod sneens hvide lys. De nye planter er ved at vokse sig tætte, vi arbejder med dræning og udskifter de planter, der ikke kunne holde til de første våde år med ekstremt meget nedbør.
Hækkene bliver klippet to gange årligt. Lige før Sankt Hans og i vinterperioden, når vi kan køre gennem stierne med maskiner uden at grus og jord er for vådt og dermed efterlader dybe spor.Haven er hegnet af hensyn til råvildt og dåvildt, som ellers ville spise sig igennem de nederste skud i hækkene og vi har sat smedejernslåger op for at indramme de smukke kig. Til sø, skov, vand, mark og Søholts fine gavle og lette arkitektur.Senest har vi plantet roser i de store krukker, der står forskellige steder i haveanlægget. Det er renæssance rosen, Clair, vi har valgt. Den er sart rosa, dufter dejligt og fylder forhåbentlig snart krukkerne ud.
Staudebeddet langs den røde mur er næste skridt. Foreløbig kan man nyde lupiner, pæoner og liljer i det lange bed. Men vi planter nyt jævnligt. God tur i det grønne. Nydde åbne rum, en stille stund på en af bænkene, springvandets rislen eller glimtet af frøer og karper i dammene. Det er en stressfrizone, hvor man kan lade sig omkranse eller se langt, gemme sig eller opleve sammen.
 

BESØG HAVEN

Barokhaven er åben for besøgende. Indkørsel bagom de gule huse til P-plads udenfor haven.
 
God tur i det grønne. Nyd de åbne rum, en stille stund på en af bænkene, springvandets rislen eller glimtet af frøer og karper i dammene. Det er en stressfrizone, hvor man kan lade sig omkranse eller se langt, gemme sig eller opleve sammen.

Mange hilsner
Frederik og Christel Lüttichau
 
 
 
ADGANG TIL BAROKHAVEN
Haven er åben for offentligheden alle dage fra
9.00-17.00. Parkering øst for haven via
Søholtvej, 4930 Maribo.
 
mobilepay 
Entré 20 kr betales kontant
i kassen ved indgangen.
 
Der er ikke offentlig adgang
til den landskabelige
del af haven.
 
 
 
Hækkeklipning
Søholt | Søholtvej 20, 4930 Maribo - Danmark | info@soeholt.nu